En af definitionerne på sundhed er, at det er en tilstand, hvor kroppen udsættes for belastninger, som ikke overskrider kroppens egne regulationsevner (et passende immunforsvar håndterer hver dag udefrakommende bakterier og vira (kroppens eget forsvar uden ”hjælpemidler”)).
Modsat er definitionen på sygdom, at det er en tilstand, som opstår, når kroppen udsættes for belastninger, som overskrider kroppens egne regulationsevner.
Samtlige helbredsmæssige udfordringerne kan deles i tre grupper:
1. En mangeltilstand
2. En forgiftning
3. En psykisk/følelsesmæssig ubalance
- eller naturligvis en blanding af alle tre.
1) Mangeltilstande er, som navnet siger, mangel på noget. Et eksempel er D-vitamin-mangel, som var omtalt i nyhederne for kort tid siden. Mange mangler D-vitamin uden at vide det. Når vi beskytter huden med solcreme for at undgå hudkræft, kan vi mangle D-3, som dannes i huden ved dagslys/sollys. Et andet eksempel, som jeg har brugt tidligere, er skørbug (C-vitamin-mangel), som for mellem to og fem hundrede år siden kostede masser af søfolk livet. Uden C vitamin i en længere periode kan man få følgende symptomer: Åreforkalkning, blødende tandkød, løse tænder, depression, utilpashed, træthed, får let blå mærker, svækket healing af sår, irritation og ledsmerter. Til sidst dør man! Søfolkene opdagede (efter flere hundrede år) at hvis de spiste citroner, fik de ikke skørbug. Skørbug er altså ikke en sygdom, men derimod en mangeltilstand. Lige så snart ”patienten” får C-vitaminer fra fx citroner, holder symptomerne op og skørbugen forsvinder.
2) Forgiftning er at få for meget af noget, som derved skader helbredet. Et af eksemplerne er allergi, som er en langvarig påvirkning af bestemte ting, som fører til, at kroppen reagerer mod det. Et andet eksempel er alkohol, som kan få leveren til at skrumpe (hvis man er disponeret for det) og alkoholen (misbruget) ødelægger på kortere eller længere sigt, både kroppens organer og personens sociale liv. Stress er også en forgiftning.
3) Psykisk og følelsesmæssig ubalance kan være enten et chok/traume eller en langvarig uhensigtsmæssig påvirkning, der gør livet besværligt. Dette kan udmønte sig i et eller flere psykosomatiske symptomer i kroppen. Stress-faktorer giver også psykiske ubalancer.
Alting har en bestemt funktion, og hvis vi på et tidspunkt blev bange for noget, fx ild, ville funktionen være, at vi efterfølgende ikke skulle risikere at brænde os (igen). Men hvis det samtidig betyder, at vi ikke kan holde ud at opholde os i et rum med tændte stearinlys, er frygten uhensigtsmæssig og en ubalance.
Det modsatte eksempel er en langvarig påvirkning i skolen med at lære at læse. I vores del af verden er dette en god funktion, mens det i fx et diktatur og en totalitær stat, hvor man ikke ønsker at borgerne skal kunne læse og skrive, er en uhensigtsmæssig påvirkning, som fører til ”ubalance” og ”forgiftning”.
Ubalancer er altid for meget eller for lidt af noget. Hvis kroppen ikke får fx bly (i ekstremt små mængder), vil der på sigt vise sig en mangeltilstand. Hvis kroppen får for meget bly, er der tale om en forgiftning, der kan være dødelig.
Et andet non-specifikt eksempel er omsorg. For lidt omsorg er skadeligt for de sociale relationer og kompetencer, og for meget omsorg kan være kvælende.
”Helbredelsen” på alle planer må være at føre krop og sind tilbage til et hensigtsmæssigt balancepunkt. Dette balancepunkt flytter sig imidlertid hele tiden, idet livet er en dynamisk størrelse.
1) Når der er mangeltilstande, bør man give sin krop, hvad den har brug for. Og det skal helst være naturlige næringsstoffer, som kroppen er i stand til at optage. God kost er vigtig, men desværre ikke altid tilstrækkeligt, hvis man vil undgå helbredsmæssige udfordringer og mangeltilstande. Derfor kan det være nødvendigt at supplere med kosttilskud. Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvilke kosttilskud man vælger. En multitablet købt i et supermarked eller på apoteket er spild af penge og giver blot en falsk tryghed. De er nemlig ofte kunstigt fremstillede, og kroppen har derfor svært ved at optage den slags ”næringsstoffer”. Man bør finde et naturligt, funktionelt, næringsfyldt kvalitets-kosttilskud, for at være sikker på, at man får tilstrækkeligt af alt, hvad man har brug for.
2) Forgiftning er ofte livsstilsproblematikker. Fx indtag af kaffe, hvidt brød, tobak, spiritus, medicin, luftforurening og lignende er med til at forgifte os med vedvarende påvirkning, hvilket giver forskellige forgiftningssymptomer. Behandlingen består i at fjerne giftstofferne.
3) Hvis man ikke kan eller vil tage næring til sig, eller man ikke kan eller vil afholde sig fra at indtage giftstoffer, er det ofte psykisk eller følelsesmæssigt betinget (eller manglende viden). Næsten alle helbredsmæssige udfordringer udspringer af én ting, nemlig psyken. Hvis man får et chok eller traume, kan det sætte sig i organerne eller resten af kroppen som en ubalance eller dysfunktion. Vores erfaringer skaber vores overbevisninger, som bestemmer vores skæbne.
Hvorfor er det så svært at komme i balance? Fra naturens hånd er vi udstyret med en konservatisme, der sammen med tilpasningsevnen gør, at vi overlever som art og som individer. Vi holder fast i det kendte og trygge. Tydeligst ses dette i Stockholmsyndromet (se http://da.wikipedia.org/wiki/Stockholmsyndrom). 
Ofte er psykoterapi nødvendigt for at vi kan blive bevidst om vores uhensigtsmæssige adfærd og efterfølgende tage ansvar og gøre noget ved det. Psykoterapien kan give os nye valgmuligheder, som vi kan handle på og ændre tingenes tilstand.
Hvis du vil have noget andet, end det du har haft indtil nu, så bliver du formentlig nødt til at gøre noget andet, end det du har gjort hidtil. På alle tre områder (mangeltilstand, forgiftning og psykisk ubalance). Også selv om det kunne komme til at gøre ondt i en periode. Men vi kan alle vokse af erkendelse og handling.