Ni år efter at jeg startede som selvstændig, brændte jeg ud. Det skete efter en periode med et ekstremt højt arbejdspres – for at opnå mine mål om økonomisk succes.
Da jeg var 45 år gik det ikke så godt økonomisk med min virksomhed. Sideløbende med min virksomhed som selvstændig havde jeg et fuldtids dagjob. Samtidig begyndte jeg at bruge ressourcer på en helt ny forretningsidé med passiv indkomst, som også tog en hel del tid. Det betød, at jeg i flere måneder arbejdede omkring 18 timer i døgnet, syv dage om ugen.
Først kostede det mig et parforhold, og efter et halvt år kunne jeg ikke klare de mange timers arbejde. Konsekvensen var, at jeg brændte ud. Det betød at jeg ikke var i stand til at tage en beslutning eller gøre noget som helst konstruktivt. Heldigvis havde jeg nået at opbygge en fuldtidsindtægt (den passive indtægt), så jeg sagde mit dagjob op og stoppede alle aktiviteter i mit firma. I det følgende halve år var jeg ikke i stand til noget som helst arbejdsmæssigt, og der skulle gå 1½ år før jeg igen var på fode, og så småt kom i gang igen.
Mens jeg var udbrændt, lå jeg ikke på noget tidspunkt hverken samfundet eller andre til byrde, selv om jeg stoppede med at arbejde. Jeg modtog ikke understøttelse, dagpenge, kontanthjælp, forsikring, sociale ydelser eller anden overførselsindkomst. Jeg kunne leve fuldtids af den provision, jeg havde opbygget og tjente som passiv indtægt – hvilket jeg i øvrigt stadig gør.
Heldigvis behøvede jeg heller ikke at gøre noget. Hver måned modtog jeg automatisk penge for den indsats, jeg havde lavet det første halve år.
De seneste seks år har min primære indtægt været passiv. Hvad som helst jeg har beskæftiget mig med arbejdsmæssigt lige siden, har været af lyst. Jeg er selvpensioneret – eller rettere minipensioneret, som Tim Ferris beskriver det i sin bog ”4-timers arbejdsuge”. Jeg lever nu et meget enkelt og positivt liv, og er glad og lykkelig. Min arbejdsuge er omkring 15 timer, og jeg arbejder normalt tre uger om måneden. Sådan vil jeg gerne have det, for jeg har ikke lyst til længere at arbejde hårdt.
Omkring halvdelen af de 15 ugentlige arbejdstimer er klienter i min psykoterapeutpraksis. Resten er hjemmeside-redigering, blog-skrivning og lignende. Dog er jeg i gang med at skrive en bog om hvordan enhver kan få sig en passiv indtægt, og det har bragt min ”arbejdstid” op på cirka 25 timer om ugen. Men når bogen er udgivet, har jeg endnu en passiv indtægtskilde!
Så det gode, der kom ud af min stress og udbrændthed, var nedsatte arbejdstid med fuld løn.
Der er en mening med alting…