Når begrebet og fænomenet livskvalitet skal forstås, er det jo helt oplagt at komme med en definition. Imidlertid mener jeg ikke livskvalitet kan afgrænses skarpt eller sættes på en formel. Opfattelsen af, at dette eller hint er livskvalitet, bygger på en subjektiv oplevelse, der kan være vidt forskellig fra menneske til menneske.
Nogle mennesker ved præcist, hvad livskvalitet er for dem og leder bevidst efter disse kvaliteter for at de kan give indhold i deres liv. Andre er mere diffust søgende. Mon ikke livskvalitet er noget man både kan have, møde og/eller få i tilværelsen? Noget værdifuldt som forbindes med indhold og mening.
At nyde gode årgangsvine, avancerede biler og rejser til syden er indbegrebet af livskvalitet for mange. Hvilket er helt OK. For andre kan det være at opleve en massiv stilhed siddende på en bjergafsats og kigge uendelig langt med en skøn, levende træthed i kroppen efter en krævende klatretur. Eller at sidde og hygge sig tæt med kære venner eller familie i en lille campingvogn, båd, sommerhus eller telt. At have børn og være tæt på dem i deres opvækst. At vælge børn fra og f.eks. hellige sig arbejde, kunst eller åndelige forhold.
Livskvalitet handler bl.a. om evnen til at værdsætte livet og nyde at være til. Det er ikke et spørgsmål om at ha’ råd. Selv livet langs en flodbred i det fattigste Sydindien kan emme af livskvalitet.
Kan man shoppe sig til livskvalitet? Den mere flygtige af slagsen, måske. Nogle mennesker føler at penge er et vigtigt middel til at skaffe sig livskvalitet. Men det er i alt fald ikke nok i sig selv. Livskvalitet er sjældent noget man kan købe, overrække eller give til folk. Ej heller kan det hentes som hyldevare på en kur eller et kursus.
Livskvalitet er noget, der skal opdages, sanses, og kan findes, hvor man mindst venter det. Vore sanser skal være indstillet så de kan opfange og opfatte disse kvaliteter. Hvilket nærmest er uladsiggørligt, når hovedet er fuldt af planer eller opslugt af at organisere projekter. Vi skal også vide, hvad vi leder efter. Kunne genkende fænomenet.
Hvorfor vente på Paradis, når vi kan starte med at skabe det her?
Hvad er livskvalitet i dagligdagen… ? Jeg forestiller mig uendelig mange skattekister. Nogle står lige foran os, andre er nedgravede og skal måske findes ved hjælp af skattekort.
Vi er nødt til at gøre noget aktivt for at finde dem, endevende dem og undersøge, hvad der skjuler sig her. Og det kan meget vel blive en spændende sport at gå på opdagelse i, hvilke ukendte muligheder, ressourcer og potentialer for livsudfoldelse, der ligger og venter på at blive fundet.