Hvorfor kommer vi ud i situationer med stress? Hvorfor vælger nogen mennesker et liv med vedvarende stress?
Stress i store mængder er lige så giftigt som arsenik. Alle mennesker har brug for alting i passende mængder. Med dette mener jeg forskellige portioner for forskellige ting. Et gammelt mundheld siger, at ”for lidt og for meget fordærver alting”. Et eksempel: Hvis vi drikker for lidt vand, dør vi af tørst, og hvis vi drikker for meget, kan det være dødeligt.
Så lidt stress en gang imellem er godt til at holde os i gang og ”på dupperne”.
Men hvorfor vælger nogen mennesker at fylde deres liv med så meget stress, at det er invaliderende og ødelæggende for deres livskvalitet?
Er det mon de samme psykologiske mekanismer, der får mennesker til at begynde at ryge og drikke, eller spille hasard, eller anden form for misbrug og afhængighed. Handler det om et følelsesmæssigt hul, der skal fyldes op? ”Hullet” kan være mangel på kærlighed, anerkendelse, omsorg eller nærvær. Grundlæggende er det en ubalance i livet, der udmønter sig i en barnlig, irrationel, kortsigtet her-og-nu-behovsdækkelse, som er et af kendetegnene for misbrugere. Misbrugeren kan simpelthen ikke lade være!!!
Det hårde arbejde og presset løber af med den stressfyldte person, ligesom en alkoholiker, der ikke kan lade være med at drikke. Her prøver personen på en irrationel og selvdestruktiv måde at bringe balance i den indre ubalance (med hårdt arbejde eller spiritus).
En misbruger/afhængig har ofte ikke nogen sund stopklods, der kan forhindre selvdestruktionen. Til sammenligning har næsten alle børn en voksen/forældre/forsørger/opdrager, der sørger for at barnet fx ikke spiser for meget sukker eller sover tilstrækkeligt.
En misbruger/afhængig har ikke denne opdragerperson til at passe på sig. Til gengæld kan en misbruger/afhængig forsøge at gøre sin ægtefælle eller chef (eller sine børn) til sin ”stopklods”, men dette er som regel et dårligt valg med meget ubehagelige konsekvenser.
Passende mængder stress er som så meget andet godt. At vide hvad ”passende” er, er den svære del. Men ligesom et forkælet barn kan lære at spise is i ”passende” mængder, er chancerne for at komme ud af sit misbrug af stress og andre kunstige stimulanser også muligt. Erfaringsmæssigt kommer 25 % helt ud af misbruget , og andre lærer at håndtere det, så de kan få et rimeligt godt liv.
For lidt og for meget fordærver alting – også stress.
Stress er kamp og flugt (kroppen producerer adrenalin-hormon). Kamp og flugt er GRUNDEN til stress.
Når stressen bliver vedvarende, er den skadelig. Total mangel på stress kan give apati og forhindre, at man kan se en fare nærme sig. Så det gælder om at finde balancen. Det er som en vej med dybe grøfter på begge sider.
En del af stressen er ikke selv at vide, at man er stresset. Stress har blandt andet noget at gøre med livsrytmen, hvordan man spiser og netværket. Når vi er stressede, mister vi kontakten til vores egen krop. Hver gang stressen stiger, flytter vores bevidsthed sig væk fra os. Opspændingen bliver derefter ”normal”, og så kommer der endnu mere opspændthed.
Nervesystemet bliver efterhånden slidt.
Hvis man én gang har været stresset, bliver man hurtigere stresset igen ELLER bliver langsommere ELLER brænder ud.
Stress kommer gradvist, så vi opdager det sjældent selv. En god idé ville være at lære at tolke stress-symptomer, så de kan genkendes. Hvis du opdager dem hos dig selv, så vær stærk til at bede om hjælp. Ikke at ændre situationen er ofte mindre fordelagtig end at bede andre om hjælp. Med ”andre” mener jeg mest optimal en person, du ikke er følelsesmæssigt forbundet til. Det giver det bedste resultat.