Hvorfor kommer vi ud i situationer med stress? Hvorfor vælger nogen mennesker et liv med vedvarende stress?
Stress i store mængder er lige så giftigt som arsenik. Alle mennesker har brug for alting i passende mængder. Med dette mener jeg forskellige portioner for forskellige ting. For lidt og for meget fordærver alting, siger et gammelt mundheld.
Hvis vi drikker for lidt vand, dør vi af tørst, og hvis vi drikker for meget, kan også det være dødeligt.
Så lidt stress en gang imellem er godt til at holde os i gang og ”på dupperne”.
Men hvorfor vælger nogen mennesker at fylde deres liv med så meget stress, at det er invaliderende og ødelæggende for deres livskvalitet?
Jeg har selv prøvet at brænde ud. Da jeg var 45 år, oplevede jeg et halvt år med en arbejdstid på 18 timer i døgnet syv dage om ugen. Pludselig kunne jeg ikke mere og var udbrændt og uarbejdsdygtig i seks måneder. Først efter 1½ år kom jeg nogenlunde til hægterne igen, men jeg har lige siden ikke kunnet yde det samme, som inden jeg brændte ud.
Læringen for mig i forbindelse med udbrændtheden har imidlertid haft en positiv effekt på mit liv.
Jeg har nemlig besluttet mig til aldrig mere at arbejde hårdt! Min ugentlige arbejdstid er kommet ned på 15 timer (selvfølgelig med en fuldtids indkomst som selvstændig) og jeg arbejder kun tre uger om måneden. Det er et valg, jeg har truffet, og sådan vil det være for mig resten af mit liv – og jeg forventer at blive 112 år gammel og være sund og rask til det sidste!
Hvis det er muligt at leve et liv uden stress, hvorfor er der så stadig mennesker, der vælger noget, som i længden er skadeligt for dem?
Det er formentlig de samme psykologiske mekanismer, der får mennesker til at begynde at ryge og drikke, eller spille hasard, eller anden form for misbrug og afhængighed. Der er et følelsesmæssigt hul, der skal fyldes op. ”Hullet” kan være mangel på kærlighed, anerkendelse, omsorg eller nærvær. Grundlæggende er det en ubalance i livet, der udmønter sig i en barnlig, irrationel her-og-nu-behovsdækkelse, som er et af kendetegnene for misbrugere. Misbrugeren kan simpelthen ikke lade være!!!
Det hårde arbejde og presset løber af med den stressfyldte person, som en alkoholiker, der ikke kan lade være med at drikke. Man kan på en irrationel og selvdestruktiv måde forsøge at bringe balance i den indre ubalance (med hårdt arbejde eller spiritus).
En misbruger/afhængig har ofte ikke nogen sund stopklods, der kan forhindre selvdestruktionen. Til sammenligning har næsten alle børn en voksen/forældre/forsørger/opdrager, der sørger for at barnet fx ikke spiser for meget sukker eller leger tag-fat på motorvejen.
En misbruger/afhængig har ikke denne opdragerperson til at passe på sig. Til gengæld kan en misbruger/afhængig forsøge at gøre sin ægtefælle eller chef (eller sine børn) til sin ”stopklods”, men dette er som regel et dårligt valg.
For at et barn (hurtigt) kan lære, hvad der er godt, og hvad der er farligt, og hvordan man bedst muligt kan få dækket sine basale behov, har det brug for en opdrager. På samme måde har misbrugeren af stress brug for en mentor/terapeut/lærer. Det vil sige en person, der på en professionel måde kan hjælpe vedkommende med at få fast grund under fødderne igen.
En måde at foretage forandringer i sit liv, er at gennemgå følgende fem trin (BEAM-Handling):
Bevidstgørelse (at få øje på, hvad der virkelig sker),
Erkendelse (at se, at det handler om mig selv),
Ansvarlighed (at være klar over, at jeg selv er en del af problemet og en del af løsningen),
Muligheder (få nye valgmuligheder), samt
Handling (at gøre noget ved det).
Be-handlingen er BEAM-Handling.
Som et målrettet laserlys.
At gennemleve disse fem trin sammen med en kvalificeret coach eller psykoterapeut kaldes også accelereret læring, hvor man lettest og hurtigst bliver bevidst om sammenhængen mellem valg og konsekvenser.
Passende mængder stress er som så meget andet godt.
At vide hvad ”passende” er, er den svære del. Men ligesom et forkælet barn kan lære at spise is i ”passende” mængder, er chancerne for at komme ud af sit misbrug af stress og andre kunstige stimulanser også muligt. Erfaringsmæssigt kommer 25 % helt ud af misbruget, og andre lærer at håndtere det, så de kan få et rimeligt godt liv.
For lidt og for meget fordærver alting – også stress.