Det er blevet normalt at være omgivet af stress i hele sit synsfelt. Egen stress og mediernes alarmerende beretninger om lidelse og død. Langt de fleste danskere er fantastisk rige, velbjergede og trygge. Alligevel har mange svært ved at slippe en forældet mental indkodning om, at det er nødvendigt at arbejde de fleste af døgnets timer for at overleve.
Livslængsel
Alt for mange menneskers liv i DK er forjaget og med for få ægte positive højdepunkter. Under en flot overflade kan livet føles gråvejrsagtigt, fladt og intetsigende. Ind imellem kan det være svært at få øje på solen og vi bliver måske så vant til præstations-stress-gråvejrslivet, at vi rent glemmer, at den stadig hænger deroppe. Solen. Den disharmoniske følelse i kroppen er blevet alt for hjemmevant.
Mange ved det godt, og ville gerne udnytte deres medfødte potentialer bedre.
Hvorfor mon det er så svært at erstatte dårlige, sundhedsskadelige eller blot uhensigtsmæssige vaner med bedre? Hvorfor er det ikke OK at indrømme, at jeg er fyldt op, færdig, mast, kvast, kan, VIL ikke mere? Hvorfor må eller tør vi ikke i det offentlige rum (f.eks. på arbejdet) sidde og lukke øjnene – eller lægge os, hvis vi er trætte, ønsker at samle kræfter, hvile os, meditere, være off-line et par minutter? Eller strække os, lave gymnastik, danse. Hvis vi trænger til at skabe mere plads til livet inden i?
Der er rigtig meget vi kunne ha’ brug for at gøre, som vi afholder os fra. Vi lader os styre af vaner, normer og traditioner.
Det er på høje tid at vågne op af vores kollektive ”arbejdet er livet” hypnose. Hvis vi ikke kommer ud af vildfarelsen og vækker os selv, er det sandsynligt, at livets selvhelbredende kræfter vil forsøge at trække os ud af den – i et større perspektiv – uintelligente samfunds- og sundhedsskadelige måde at leve på. Hvis man overhovedet kan kalde det at leve.
Formen på en sådan opvågning kan være særdeles ublid. Hammeren kan falde som en afskedigelse, skilsmisse, angstanfald, en hjerneblødning, depression. You name it.
Let the sunshine in
Når arbejde, forpligtelser og ansvar bliver til en stresset tilværelse, sker der typisk det, at livskvaliteten daler. Og jo lavere kvote af det, der giver livet kvalitet, desto mere stress. Herved etableres de såkaldte onde cirkler.
Heldigvis kan processen vendes om: jo mere man prioriterer livskvalitet, desto bedre vaccinerer man sig mod stress. Hvordan kan vi da opgradere vores livskvalitet, så den bliver et effektivt værn mod stress? Vejene her til er mange. Nogle er kendte, andre ukendte. Mulighederne venter på at blive fundet.
Vore evner til fantasi, kreativitet, nytænkning og utraditionelle handlinger samt mod til at gøre op med gamle tanke og handlemønstre er nogle af de muligheder, vi kan trække på. Det er lige præcis disse evner, der sættes på skrump, når vi befinder os i den stressede funktionsmåde. Så de ligger blot og venter på at komme i spil på ny.
Kursen er sat mod mere og bedre livskvalitet
I vore menneskelige fællesskaber og netværk kan vi være med til at vække hinanden til selv at finde ud af, hvad livskvalitet er. Ofte handler det om at komme ud af de dårlige vaner og ind i en klarhed over, hvad der er ens sande værdier i livet.
Anti-stress-kurser, ferier, workshops og kurophold kan opløfte livet for mange, men alene ved at give tid til fordybede samtaler og mere sjov med sine medmennesker, kan vi komme meget langt.
Allervigtigst lige nu er at debat og dialog kommer til at handle om, hvordan vi får det tilbage, som stressen har trængt ud:
• Ro, refleksion og stunder til fordybelse,
• mulighed for at følge tanker til dørs.
• Opmærksomhed, nærvær og kontakt med sine medmennesker.
• Trygge fællesskaber, hjertelighed, livsglæde.
• Tid til en uproduktiv sludder.
• Kreativitet, afslapning og naturlig energiopbygning.
• Glæde og stolthed ved sit arbejde og nydelse af sin væren.
• At leve i overensstemmelse med sine værdier.
Alt sammen vigtige ingredienser i livskvalitet-opskriften.