Tænketank og sparringspartner
Til støtte og inspiration for bestyrelsen samler Landsforeningen i denne tid flere personer til den kreative tænketank, som vi kalder ’Det Visionære Råd’ (DVR).
Rådet er bestyrelsens innovative sparringspartner, og med DVR allierer vi os her med mennesker, der både har en omfattende viden, som er gode til at tænke kreativt, og som selv praktiserer livskvalitet. DVR har til opgave at rådgive, vejlede og være inspirator for bestyrelsen og formandskabet om landsforeningens politik, oplysningsarbejde, initiativer og aktiviteter. DVR kan også af egen drift foreslå initiativer og aktiviteter for LMS. DVR mødes halvårligt og kan desuden indkaldes ekstraordinært af bestyrelsen.
Medlemmerne i DVR er udpeget af bestyrelsen for en 2-årig periode og fungerer som Foreningens ambassadører. En almen og faglig anerkendt person anmodes om at være DVR’ s præsident. Det Visionære Råd består af respekterede personer, der f.eks. er fremtrædende inden for erhvervslivet, kunstnermiljøerne og forskningsverdenen, som har særlig erfaring og kompetencer inden for de områder LMS beskæftiger sig med. De vil derfor, ud over at have stor faglig og menneskelig indsigt, være gode ambassadører for foreningen.
Det Visionære Råd er under opbygning, og indtil videre består rådet af følgende deltagere:
- John Engelbrecht, filosof
- Dina Al-Erhayem, skuespiller
- Torsten Lauritzen, professor i almen medicin (Århus Universitet)
- Bobby Zachariae, professor, cand.psych, dr. med.
- Vibeke Vindeløv, professor i konfliktløsning, dr. jur.
- Chili Turéll, forfatter, skuespiller og debattør
- Gideon Zlotnik, børnepsykiater
- Peter la Cour, præst og psykolog
- Steen Hildebrandt, professor, Ph. D., Handelshøjskolen, Århus Universitet