Landsforeningen Livskvalitet eller stress

Udførelsen af begrebet ”multitasking” eller mange-opgaver-i gang-på-én-gang, kan være nødvendig i mange sammenhænge, fx når man laver mad. Hvis man kun laver én ting i sit køkken af gangen, bliver den tre-retters middag aldrig færdig som et sammenhængende måltid.

Til gengæld er multitasking i andre sammenhænge noget skidt. Når du taler i telefon, skriver på en tekst eller elsker med din kæreste er multitasking ikke godt.

Normalt laver jeg kun én ting ad gangen. Hvis jeg går i stå, kan jeg vælge at lade det ligge for en tid, og så gå i gang med den næste opgave, indtil jeg går i stå med den. Hvis jeg hele tiden arbejder koncentreret med de vigtigste opgaver i fx en time ad gangen, indtil de er færdige, så når jeg mest.

Traditionelt siger man, at kvinder er gode til at multitaske (husholdning, hjem, børn osv.) mens mænd kun kan klare én ting ad gangen. Egentlig taler man om feminin energi og maskulin energi.

Både mænd og kvinder har begge dele, men normalt har kvinder mest af den feminine energi og mænd har mest af den maskuline energi.

(more…)

Hvorfor er det de færreste, der får det meste?

Hvordan kan du bringe dig selv i elite-klassen?

80/20-reglen (også kaldet Paretos lov eller Pareto-princippet) er det udbredte fænomen, at 80 % af konsekvenserne inden for et område skyldes 20 % af årsagerne.

Reglen er opkaldt efter den italienske økonom Vilfredo Pareto (1848-1923), der i 1906 bemærkede, at 20 % af Italiens befolkning ejede 80 % af værdierne. Reglen kan bruges til at udtrykke en slags lovmæssig skævdeling, for eksempel at 20 % af husholdningerne har 80 % af indkomsten – og at 80 % af husholdningerne dermed har 20 % af indkomsten.

Ofte viser det sig, at den mindste del af alle årsager/indsats sædvanligvis fører til den største del af alle resultater/belønning.

Med andre ord vil det sige, at 80 procent af arbejdsresultaterne, stammer fra 20 procent af den tid, man arbejder.

(more…)

Påvirker stress os fysisk?
Kan stress påvirke et ufødt barn?

På www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/05/073421.htm kan man i dag læse om videnskabelige undersøgelser, der påviser, at dette er tilfældet. At psyke og soma (kroppen) hænger sammen.

Det er min påstand at vi med vores psyke kan ændre vores krop (vores helbred) og at kroppen (et chok eller traume) kan ændre vores måde at tænke og tro på. At alting hænger sammen.

Det er min påstand, at vi med vores psyke kan ændre vores krop
(vores helbred), og at kroppen (et chok eller traume) kan ændre vores
måde at tænke og tro på. At alting hænger sammen. At der ikke er nogen
tilfældigheder.

Den gode nyhed er, at vi dermed også har indflydelse på, hvordan vi
har det - både sundhedsmæssigt og om vi er lykkelige og taknemmelige. At
vi selv kan designe vores eget liv.

Vi behøver ikke at have medlidenhed med mennesker, der har det dårligt. Vi kan have medfølelse med dem og drage omsorg for dem, men der er ingen grund til medlidenhed. Hvis vi hver især tager ansvar for vores liv, gerninger og valg, vil vi også få det, der er bedst for os. Måske er dette ikke, hvad vi i første omgang allerhelst vil have. Hvis fx en pædofil fik, hvad han ville have, ville det gå ud over andre. Han kunne i stedet med fordel vælge at arbejde psykoterapeutisk med sine overbevisninger, så hans forvrængninger, blokeringer og traumatiske oplevelser blev bearbejdet og opløst. Andre har ikke lige så store udfordringer som førnævnte, men selv om det “blot” er et nyt arbejde eller en kæreste man ønsker, er det muligt at opnå, hvis man bærer sig rigtigt ad. Det viser sig, at det altid handler om holdningsbearbejdning, der fører til større lykke og velvære. Og det er vi hver især selv herre over at gøre noget ved.Så gravide bør undgå den dårlige stress. Jeg mener, at alle helbredsmæssige udfordringer kommer sig af enten forgiftning, mangeltilstand eller en psykisk ubalance - eller en blanding af de tre. Dårlig stress er efter min mening både forgiftning og psykisk ubalance. Så det skal man helst ikke have for meget af.

Da timen begyndte, tog professoren, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, og det var de enige om, at det var. Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog han en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”, hvorpå professoren tog en kop te han havde stående ved siden af sig og hældte indholdet ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var mellem sandkornene. De studerende lo.

“Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af. “Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som, selv hvis alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de øvrige ting, af en vis væsentlighed - såsom job, hus og bil. Sandet er alle småtingene”.

Professoren fortsatte: “Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er afgørende for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Der vil altid være tid til småtingene ind i mellem, men tag jer af golfboldene først. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand.”

En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte, hvad teen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad for, at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til at drikke en kop te sammen med en god ven.”

Dette bliver min sidste blog-post inden sommerferien.Fra i morgen er jeg på Camino-vandring i to uger, og i den tid er jeg totalt afskåret fra omverdenen. To uger med meditation og indadvendte aktiviteter – bortset fra selve den fysiske vandring.

Jeg går igen i år på Hærvejen, som er 300 kilometer fra Viborg til grænsen.
Se www.MikaelHoffmann.dk/camino

Når jeg kommer hjem midt i juli, udgiver jeg min bog “Frihed – med passiv indkomst” på forlaget www.BoD.dk.

Du er velkommen til inden da at læse første kapitel på www.Frihed-MedPassivIndkomst.dk

Hav en god sommer og på gensyn den 20. juli her på bloggen.

Mikael Hoffmann
www.MikaelHoffmann.dk

.

Hvordan kan man få sig et mindre stressende liv?

Det har jeg skrevet en bog om - fordi jeg selv brændte ud for 6 år siden, og nok aldrig kommer over det. Jeg har skabt mig en passiv indkomst, hvor jeg ikke behøver at være til stede, for at tjene de penge jeg har brug for.

Hvis man er stresset i forbindelse med sit arbejde, eller man mangler tid til at det, man ønsker at prioritere højere, kan svarene muligvis findes i denne bog.

Ultimo juli 2010 udkommer den på forlaget www.BoD.dk og titlen er ”Frihed – med passiv indkomst”. Læs første kapitel af bogen på www.frihed-medpassivindkomst.dk

Det er aldrig for sent at få et bedre liv.

Penge er ikke årsagen til elendighed, vold, kriminalitet, krig, revolution, stofmisbrug, eller ulykke - men fattigdom kan være det. Hvis du ser nærmere på historierne bag de dårlige nyheder, vil du opdage, at fattigdom ofte står bag ovennævnte samt stress.

Jeg vil vove at påstå at:
1. Det er ikke sjovt at være fattig!
2. Økonomiske problemer og pres er frygteligt stressende!
3. Økonomiske problemer og pres kan føre til nervesammenbrud!
4. Fattigdom kan føre mennesker ud i druk og stofmisbrug!
5. Ikke nok med at fattigdom er ubehageligt, det er samtidig en meget nedværdigende oplevelse!
6. Ingen ønsker i virkeligheden at være fattig!
7. De fleste mennesker vil gerne have penge nok til at nyde de gode ting i livet!

Dette er grunden til, at det er en god ide at have en sund økonomi. Jeg mener, at alle mennesker burde have mindst to og helst tre af hinanden uafhængige indtægter, og at mindst en af disse burde være passiv indtægt.

Zig Ziglar påstår, at ordet JOB er en forkortelse for Just Over Broke (kun lige over fattigdomsgrænsen). Er dette mon rigtigt? Er der for meget stress forbundet med at gå på arbejde?

Når man har udfordringer, handler det primært om at arbejde med problemstillinger inden i sig selv, i stedet for uden for sig selv.Hvis man vil have en vedvarende forandring, er det ikke nok med en adfærdsmodificering. Det er som at slukke en ildebrand, men ikke at sørge for at forhindre, at der senere opstår nye ildebrande. Dét, der skal til, er ofte noget mere dybdegående arbejde over længere tid. Dette inkluderer næsten altid arbejde med kroppen. Mange mennesker befinder sig primært i deres tanker (på det mentale plan). Hvis man har afskåret sig fra sin krop (fordi det smerter for meget at mærke den) har man også afskåret sig fra en stor del af sine egne ressourcer.

Ændringerne i det personlige arbejde med holdningerne må nødvendigvis ske så langsomt, at de indre værdier kan nå at følge med. Hvis du forcerer en personlig udvikling, risikerer du at føle dig uautentisk og falsk. Og det er selvsagt ikke befordrende for din virksomhed, dine relationer med kunder og leverandører, eller dig selv. (more…)

Tænk hvis alle mennesker – både børn og voksne – havde denne charmerende lille piges begejstring for livet?

Hvis alle var klar over deres eget fantastiske potentiale på en afbalanceret måde, så ville jeg ikke have nogen klienter i min psykoterapi-praksis – hvilket i det tilfælde ville være helt fint!

Forestil dig en verden, hvor både du selv og de mennesker, du har kontakt med, lever i fred og balance med sig selv og andre. Hvilket fantastisk liv!

Se Jessica lave affirmationer foran badeværelsesspejlet:
www.youtube.com/watch?v=qR3rK0kZFkg

–>

Kender du vendingen: ”Man skal have et godt helbred for at kunne klare at være syg eller stresset”?

Netværksforeningen ”Livskvalitet Eller Stress” (tidligere Landsforeningen Livskvalitet Mod Stress) gennemgår i øjeblikket store ændringer. Stress i samfundet når nye højder, og for at den enkelte skal kunne imødegå nye og større krav, må vi ændre os for at kunne følge med.

Læs artiklen i Information ”Den stressede virksomhed” www.information.dk/230786
og Erhvervsbladet: ”Krisens kølvand kan koste menneskeliv” www.erhvervsbladet.dk/ledelse/stress-konsulent-krisens-koelvand-kan-koste-liv

Netværksgruppen inviterer til gå-hjem-møde
torsdag den 3. juni 2010 klokken 19.30
på Café Metropolitan, Solbjergvej 6, lige ved siden af Frederiksberg Metro.

På mødet vil du blandt andet kunne høre mere om de nye tiltag, samt være med til at påvirke udviklingen i både netværksstyregruppen og samfundet.

Psykoterapeut Mikael Hoffmann (formand for LES) vil holde et oplæg om hvorfor stress i små portioner er godt, mens for meget stress er som en forgiftning af kroppen og sindet. Hvad kan man gøre for at undgå eller fjerne stress? Er der noget man mangler eller noget man har for meget af.

Deltag i den efterfølgende uformelle snak og del dine synspunkter.

Vi ses den 3. juni til hyggeligt samvær og en god diskussion.Tilmelding til formand Mikael Hoffmann på livskvalitet@MikaelHoffmann.dk (eller telefon 21 79 18 50) senest den 1. juni 2010.

Alle er velkomne - også hvis du ikke er medlem af LES.

Vel mødt!

–>