Landsforeningen Livskvalitet eller stress

Påvirker stress os fysisk?
Kan stress påvirke et ufødt barn?

På www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/05/073421.htm kan man i dag læse om videnskabelige undersøgelser, der påviser, at dette er tilfældet. At psyke og soma (kroppen) hænger sammen.

Det er min påstand at vi med vores psyke kan ændre vores krop (vores helbred) og at kroppen (et chok eller traume) kan ændre vores måde at tænke og tro på. At alting hænger sammen.

Det er min påstand, at vi med vores psyke kan ændre vores krop
(vores helbred), og at kroppen (et chok eller traume) kan ændre vores
måde at tænke og tro på. At alting hænger sammen. At der ikke er nogen
tilfældigheder.

Den gode nyhed er, at vi dermed også har indflydelse på, hvordan vi
har det - både sundhedsmæssigt og om vi er lykkelige og taknemmelige. At
vi selv kan designe vores eget liv.

Vi behøver ikke at have medlidenhed med mennesker, der har det dårligt. Vi kan have medfølelse med dem og drage omsorg for dem, men der er ingen grund til medlidenhed. Hvis vi hver især tager ansvar for vores liv, gerninger og valg, vil vi også få det, der er bedst for os. Måske er dette ikke, hvad vi i første omgang allerhelst vil have. Hvis fx en pædofil fik, hvad han ville have, ville det gå ud over andre. Han kunne i stedet med fordel vælge at arbejde psykoterapeutisk med sine overbevisninger, så hans forvrængninger, blokeringer og traumatiske oplevelser blev bearbejdet og opløst. Andre har ikke lige så store udfordringer som førnævnte, men selv om det “blot” er et nyt arbejde eller en kæreste man ønsker, er det muligt at opnå, hvis man bærer sig rigtigt ad. Det viser sig, at det altid handler om holdningsbearbejdning, der fører til større lykke og velvære. Og det er vi hver især selv herre over at gøre noget ved.Så gravide bør undgå den dårlige stress. Jeg mener, at alle helbredsmæssige udfordringer kommer sig af enten forgiftning, mangeltilstand eller en psykisk ubalance - eller en blanding af de tre. Dårlig stress er efter min mening både forgiftning og psykisk ubalance. Så det skal man helst ikke have for meget af.

Da timen begyndte, tog professoren, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, og det var de enige om, at det var. Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog han en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”, hvorpå professoren tog en kop te han havde stående ved siden af sig og hældte indholdet ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var mellem sandkornene. De studerende lo.

“Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af. “Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som, selv hvis alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de øvrige ting, af en vis væsentlighed - såsom job, hus og bil. Sandet er alle småtingene”.

Professoren fortsatte: “Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er afgørende for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Der vil altid være tid til småtingene ind i mellem, men tag jer af golfboldene først. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand.”

En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte, hvad teen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad for, at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til at drikke en kop te sammen med en god ven.”

Dette bliver min sidste blog-post inden sommerferien.Fra i morgen er jeg på Camino-vandring i to uger, og i den tid er jeg totalt afskåret fra omverdenen. To uger med meditation og indadvendte aktiviteter – bortset fra selve den fysiske vandring.

Jeg går igen i år på Hærvejen, som er 300 kilometer fra Viborg til grænsen.
Se www.MikaelHoffmann.dk/camino

Når jeg kommer hjem midt i juli, udgiver jeg min bog “Frihed – med passiv indkomst” på forlaget www.BoD.dk.

Du er velkommen til inden da at læse første kapitel på www.Frihed-MedPassivIndkomst.dk

Hav en god sommer og på gensyn den 20. juli her på bloggen.

Mikael Hoffmann
www.MikaelHoffmann.dk

.

Hvordan kan man få sig et mindre stressende liv?

Det har jeg skrevet en bog om - fordi jeg selv brændte ud for 6 år siden, og nok aldrig kommer over det. Jeg har skabt mig en passiv indkomst, hvor jeg ikke behøver at være til stede, for at tjene de penge jeg har brug for.

Hvis man er stresset i forbindelse med sit arbejde, eller man mangler tid til at det, man ønsker at prioritere højere, kan svarene muligvis findes i denne bog.

Ultimo juli 2010 udkommer den på forlaget www.BoD.dk og titlen er ”Frihed – med passiv indkomst”. Læs første kapitel af bogen på www.frihed-medpassivindkomst.dk

Det er aldrig for sent at få et bedre liv.

Ni år efter at jeg startede som selvstændig, brændte jeg ud. Det skete efter en periode med et ekstremt højt arbejdspres – for at opnå mine mål om økonomisk succes.

Da jeg var 45 år gik det ikke så godt økonomisk med min virksomhed. Sideløbende med min virksomhed som selvstændig havde jeg et fuldtids dagjob. Samtidig begyndte jeg at bruge ressourcer på en helt ny forretningsidé med passiv indkomst, som også tog en hel del tid. Det betød, at jeg i flere måneder arbejdede omkring 18 timer i døgnet, syv dage om ugen.
Først kostede det mig et parforhold, og efter et halvt år kunne jeg ikke klare de mange timers arbejde. Konsekvensen var, at jeg brændte ud. Det betød at jeg ikke var i stand til at tage en beslutning eller gøre noget som helst konstruktivt. Heldigvis havde jeg nået at opbygge en fuldtidsindtægt (den passive indtægt), så jeg sagde mit dagjob op og stoppede alle aktiviteter i mit firma. I det følgende halve år var jeg ikke i stand til noget som helst arbejdsmæssigt, og der skulle gå 1½ år før jeg igen var på fode, og så småt kom i gang igen. (more…)

Café Kram indbyder til informationsmøde om ”Livskvalitetscirkler” i selskab m. Jane Bækgaard, Cand. psych. og Ulla Træden, læge ph.d. MPH, Landsforeningen Livskvalitet mod Stress.

Tirsdag d. 3. februar kl. 17.00 – 19.00

Stress er for mange blevet en hverdagsfølelse – men skal man have stressen ned og livskvaliteten op, kan man have brug for at ændre fokus i sit liv.
Til arrangementet vil der blive mulighed for at høre om Landsforeningen Livskvalitet mod stress og om ”Livskvalitetscirkler”, der er et tilbud som starter tirsdag d. 17.2. kl. 17.00 – 18.30 og herefter hver anden tirsdag 7 gange i alt.

Gratis arrangement. Tilmelding er ikke nødvendig

Café Kram, Peter Bangs Vej 1, Indgang G. 2000 Frb.

–>

AntiStress - Livsglæde

Tirsdag d. 7. okt. starter kursusrækken

Det er et kursus, som vil prøve at nå hele horisonten rundt – når vi taler om stress og ændring af vilkårerne for stress.
Hvad er sund stress for mig? Hvornår bliver den destruktiv? Lær at nulstille sit eget stress-niveau. Ja, emnerne er mange – og alle tilbud vil nå rundt om den enkeltes behov.

På kurset vil man få redskaber til at arbejde mod stress – og via øvelser og diskussioner kvalificere den personlige og fælles indsats imod stress og for bedre livskvalitet.

Det er et kursus, der kan få stor betydning for dem der er - eller er på vej til - at blive stressramt.

Kursusforløbet, som kan se nedenfor i detaljer, lægger op til at ændre på den enkeltes hverdag – så vi får ændret den, fra at være præget af stress, til at opnå en voksende livsglæde - båret af livskvalitet.

Aktiviteterne foregår 2 stedder pr. tirsdage
Første gang tirsdag d. 7. okt.
Kl. 16:00 – 17:45 Vig Aktivitetscenter, Møllevej 7A, 4560 Vig
Kl. 19:30 – 21:15 Pakhuset, Vesterbro Torv 4, 4500 Nykøbing S

Læs mere på www.lof.dk/odsherred 

–>

Dette er en lille appetitvækker fra tidsskriftet “Scientific American” fra Aug. 2008. Kopier og følg linket nederst for at læse mere.

Sleep on It: How Snoozing Makes You Smarter

• As we snooze, our brain is busily processing the information we have learned during the day.
• Sleep makes memories stronger, and it even appears to weed out irrelevant details and background information so that only the important pieces remain.
• Our brain also works during slumber to find hidden relations among memories and to solve problems we were working on while awake.

http://www.sciam.com/article.cfm?id=how-snoozing-makes-you-smarter&sc=WR_20080805 

–>

Af Henrik Juul, formand for Landsforeningen “Livskvalitet mod Stress”

Hen over denne sensommer har forskellige fagfolk udtalt til pressen, at stress
ikke er en rigtig diagnose, er en modediagnose, eller skraldespandsdiagnose. Andre har antydet, at stress kan være en betegnelse for dovenskab i camouflage. 
I værste fald kan disse røster få os til at antage, at mange mennesker ikke lider alvorligt.

Tidens stressnedbrud og sygefravær i gigantiske dimensioner er vi imidlertid nødt til at aflæse som symptomer på, at noget i vores levevis og samfund, ikke er som det burde være. 

Det er på tide, at vi ser på, hvad et kompliceret arbejds- og præstationsfokuseret samfund gør ved folks modstandskraft over for belastninger. Livskvalitet, tid til leg, kreativitet og kropslig udfoldelse er gennem de seneste år gledet mere og mere ud af hverdagsbilledet. Og det absolut ikke spor smart, for det er de ting, der holder folk raske.

Stress er et ”wake-up call” – såvel for den enkelte som for samfundet.

I stedet for at gå for meget op i, om nogle enkelte dovne eller konfliktsky personer reddes i ly af en såkaldt stressdiagnose, må vi rette blikket mod, hvordan vi opnår mere og bedre livskvalitet, der virkelig kan mærkes. Vi må alle – arbejdspladser, lederne, politikerne, du og jeg og vore netværk - i fællesskab stille fokus ind på, hvad der er brug for, og hvad der kan gøres, som kan være med til at give befolkningen mere overskud og glæde og herved større modstandskraft.

Hvilket netop er idéen med Landsforeningen ”Livskvalitet mod Stress”: Livskvalitet for sundhed.

De stærkes mulighed for at vise svagheder
Stressbegrebet er svært at håndtere, fordi det bruges i flæng. I den ene ende af spektret kan stress dække over f.eks. ubehag ved at turde sige til eller fra, primitiv kommunikativ, relationelle konflikter, følelsesmæssig analfabetisme og mobning. I den anden ende er vi helt ude i tilstande, hvor hjernen er ved at kortslutte, som følge af vedvarende overbelastning og misbrug af mentale ressourcer. Stress - ”diagnosen” anvendes også, når hjertet er ved at eksplodere på grund af følelsesmæssigt pres og sundhedsskadelig brug af kroppen.

Det positive er, at muligheden for at blive erklæret stresset, kan forhindre at folk går med problemerne under huden og forsøger at holde skansen i alt for lang tid. Denne fremgangsmåde med at gøre fælles udfordringer til et privat ansvar, er medvirkende til at forstærke psykosomatiske og sociale problemer samt vanskeliggøre løsninger. Efter ”stress-epokens” indtog ser vi, at mange personer, som tidligere ville have holdt deres vanskeligheder for sig selv, nu modtager undervisning samt hjælp til selvhjælp, fordi de føler, de kan være bekendt at bekende disse ”svagheder”, når de kan dækkes ind under stressbegrebet. Nogle – herunder fagfolk - finder på at kalde den slags for hypokondri eller offeradfærd. Hvilket er noget, der altid har forekommet og blot er fænomener, som selvsamme fagfolk må gå konstruktivt ind i.

Stress - en brugbar ”ventildiagnose”
At sige man er stresset, er en bred betegnelse, som svarer til at sige ”jeg er syg.” At blive erklæret syg er jo ikke en diagnose, ligesom stress heller ikke er det. Når en person kaldes eller kalder sig stresset, har vedkommende reageret på visse forhold i sit liv. Noget er galt eller ude af balance, hvilket naturligvis herefter må klarlægges og præciseres: Hvad består forstyrrelsen i, og hvad drejer denne stressreaktion sig om? Næste skridt går ud på at undersøge, hvordan han/hun kan få det bedre.

Opgaven for fagkundskabens hjælpetropper består i at anvende deres ekspertise til bl.a. at foretage sorteringer i stress-diagnoserne med henblik på 1) at hjælpe folk til igen at kunne hjælpe sig selv, og 2) at lokalisere og ændre de forhold, der på usund vis presser folk ud i stress.

Alt i alt må konklusionen være, at stressbegrebet fungerer ganske udmærket som en ”ventildiagnose”, der slipper overtryk ud af systemet, og som afværger, at folk får endnu større og sværere psykiske, fysiske og sociale vanskeligheder. Det er en fordel at have en bred og upræcis samlekategori for de problemer folk får, når de af den ene eller anden grund føler sig magtesløse i en presset tilværelse.

De fleste mennesker har oplevet, at der er dage, hvor de har sådan et overskud og glæde, at de kan klare alt. Da er det oplivende med udfordringer. Men også dage med hudløst underskud, hvor selv små fluepletter bliver til store, uoverkommelige projekter. I drømmene om at finde lykken i arbejdet eller i at blive set som ganske særligt, er mange endt som en Sisyfos fra den græske mytologi. Hele tiden udebliver den forventede lykke.

Arbejde er godt - man skal bare lige huske, at arbejdsmarkedets behov er umættelige og meget let trænger fundamentale menneskelige behov for at gro og vokse i baggrunden.

–>

Demokrati, bedre veje eller vaskemaskiner, flere menneskerettigheder osv. er alt sammen godt, men kan aldrig være et mål i sig selv.

“Mennesket har en sult efter det, der transcenderer. Der kommer religion, metafysik og kunst ind, men det er, som om politikerne og også universitetsfolk generelt ikke kan se, at mennesket har behov for noget, der rækker ud over det pragmatiske”

fra “AUGUSTUS, marts 2008, udgivet af Aarhus Universitet

–>