Landsforeningen Livskvalitet eller stress


4. september, 2010

Multitasking

Filed under: Blogroll, Artikler — mikaelhoffmann @ 5:38

Udførelsen af begrebet ”multitasking” eller mange-opgaver-i gang-på-én-gang, kan være nødvendig i mange sammenhænge, fx når man laver mad. Hvis man kun laver én ting i sit køkken af gangen, bliver den tre-retters middag aldrig færdig som et sammenhængende måltid.

Til gengæld er multitasking i andre sammenhænge noget skidt. Når du taler i telefon, skriver på en tekst eller elsker med din kæreste er multitasking ikke godt.

Normalt laver jeg kun én ting ad gangen. Hvis jeg går i stå, kan jeg vælge at lade det ligge for en tid, og så gå i gang med den næste opgave, indtil jeg går i stå med den. Hvis jeg hele tiden arbejder koncentreret med de vigtigste opgaver i fx en time ad gangen, indtil de er færdige, så når jeg mest.

Traditionelt siger man, at kvinder er gode til at multitaske (husholdning, hjem, børn osv.) mens mænd kun kan klare én ting ad gangen. Egentlig taler man om feminin energi og maskulin energi.

Både mænd og kvinder har begge dele, men normalt har kvinder mest af den feminine energi og mænd har mest af den maskuline energi.

(more…)

6. august, 2010

Paretos lov

Filed under: Blogroll, Artikler — mikaelhoffmann @ 11:53

Hvorfor er det de færreste, der får det meste?

Hvordan kan du bringe dig selv i elite-klassen?

80/20-reglen (også kaldet Paretos lov eller Pareto-princippet) er det udbredte fænomen, at 80 % af konsekvenserne inden for et område skyldes 20 % af årsagerne.

Reglen er opkaldt efter den italienske økonom Vilfredo Pareto (1848-1923), der i 1906 bemærkede, at 20 % af Italiens befolkning ejede 80 % af værdierne. Reglen kan bruges til at udtrykke en slags lovmæssig skævdeling, for eksempel at 20 % af husholdningerne har 80 % af indkomsten – og at 80 % af husholdningerne dermed har 20 % af indkomsten.

Ofte viser det sig, at den mindste del af alle årsager/indsats sædvanligvis fører til den største del af alle resultater/belønning.

Med andre ord vil det sige, at 80 procent af arbejdsresultaterne, stammer fra 20 procent af den tid, man arbejder.

(more…)

5. august, 2010

Stressede gravide får børn med sukkersyge

Filed under: Blogroll, Artikler, Casestories — mikaelhoffmann @ 11:09

Påvirker stress os fysisk?
Kan stress påvirke et ufødt barn?

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/05/073421.htm kan man i dag læse om videnskabelige undersøgelser, der påviser, at dette er tilfældet. At psyke og soma (kroppen) hænger sammen.

Det er min påstand at vi med vores psyke kan ændre vores krop (vores helbred) og at kroppen (et chok eller traume) kan ændre vores måde at tænke og tro på. At alting hænger sammen.

Det er min påstand, at vi med vores psyke kan ændre vores krop
(vores helbred), og at kroppen (et chok eller traume) kan ændre vores
måde at tænke og tro på. At alting hænger sammen. At der ikke er nogen
tilfældigheder.

Den gode nyhed er, at vi dermed også har indflydelse på, hvordan vi
har det - både sundhedsmæssigt og om vi er lykkelige og taknemmelige. At
vi selv kan designe vores eget liv.

Vi behøver ikke at have medlidenhed med mennesker, der har det dårligt. Vi kan have medfølelse med dem og drage omsorg for dem, men der er ingen grund til medlidenhed. Hvis vi hver især tager ansvar for vores liv, gerninger og valg, vil vi også få det, der er bedst for os. Måske er dette ikke, hvad vi i første omgang allerhelst vil have. Hvis fx en pædofil fik, hvad han ville have, ville det gå ud over andre. Han kunne i stedet med fordel vælge at arbejde psykoterapeutisk med sine overbevisninger, så hans forvrængninger, blokeringer og traumatiske oplevelser blev bearbejdet og opløst. Andre har ikke lige så store udfordringer som førnævnte, men selv om det “blot” er et nyt arbejde eller en kæreste man ønsker, er det muligt at opnå, hvis man bærer sig rigtigt ad. Det viser sig, at det altid handler om holdningsbearbejdning, der fører til større lykke og velvære. Og det er vi hver især selv herre over at gøre noget ved.Så gravide bør undgå den dårlige stress. Jeg mener, at alle helbredsmæssige udfordringer kommer sig af enten forgiftning, mangeltilstand eller en psykisk ubalance - eller en blanding af de tre. Dårlig stress er efter min mening både forgiftning og psykisk ubalance. Så det skal man helst ikke have for meget af.

4. august, 2010

Brug af tid

Filed under: Blogroll, Artikler — mikaelhoffmann @ 12:12

Da timen begyndte, tog professoren, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, og det var de enige om, at det var. Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog han en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”, hvorpå professoren tog en kop te han havde stående ved siden af sig og hældte indholdet ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var mellem sandkornene. De studerende lo.

“Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af. “Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som, selv hvis alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de øvrige ting, af en vis væsentlighed - såsom job, hus og bil. Sandet er alle småtingene”.

Professoren fortsatte: “Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er afgørende for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Der vil altid være tid til småtingene ind i mellem, men tag jer af golfboldene først. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand.”

En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte, hvad teen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad for, at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til at drikke en kop te sammen med en god ven.”

3. juli, 2010

Sommerferie!

Filed under: Blogroll, Artikler — mikaelhoffmann @ 9:47

Dette bliver min sidste blog-post inden sommerferien.Fra i morgen er jeg på Camino-vandring i to uger, og i den tid er jeg totalt afskåret fra omverdenen. To uger med meditation og indadvendte aktiviteter – bortset fra selve den fysiske vandring.

Jeg går igen i år på Hærvejen, som er 300 kilometer fra Viborg til grænsen.
Se www.MikaelHoffmann.dk/camino

Når jeg kommer hjem midt i juli, udgiver jeg min bog “Frihed – med passiv indkomst” på forlaget www.BoD.dk.

Du er velkommen til inden da at læse første kapitel på www.Frihed-MedPassivIndkomst.dk

Hav en god sommer og på gensyn den 20. juli her på bloggen.

Mikael Hoffmann
www.MikaelHoffmann.dk

.

1. juli, 2010

Ny bog

Filed under: Blogroll, Artikler — mikaelhoffmann @ 2:29

Hvordan kan man få sig et mindre stressende liv?

Det har jeg skrevet en bog om - fordi jeg selv brændte ud for 6 år siden, og nok aldrig kommer over det. Jeg har skabt mig en passiv indkomst, hvor jeg ikke behøver at være til stede, for at tjene de penge jeg har brug for.

Hvis man er stresset i forbindelse med sit arbejde, eller man mangler tid til at det, man ønsker at prioritere højere, kan svarene muligvis findes i denne bog.

Ultimo juli 2010 udkommer den på forlaget www.BoD.dk og titlen er ”Frihed – med passiv indkomst”. Læs første kapitel af bogen på www.frihed-medpassivindkomst.dk

Det er aldrig for sent at få et bedre liv.

22. maj, 2010

Hvad

Filed under: Artikler — jane @ 10:37

Landsforeningen Livskvalitet eller Stress er en uafhængig non-profit forening, der ønsker en samlet og visionær indsats for at bremse og vende stressudviklingen i Danmark.

Foreningen tegnes i øjeblikket af mennesker fra mange forskellige dele af Danmark: erhvervslivet, skuespillere, filosoffer, læger, psykologer, filmskabere, professorer, samfundsdebattører, journalister, præster, m.fl.

I “LES” vil vi sætte noget nyt i gang. Nye tanker, nye perspektiver, nye livsformer.
Vi forestiller os ikke et liv uden udfordringer og kriser, men vi vil af med unødig og sundhedsskadelig stress. Vi stiller os selv spørgsmålet: hvordan kan vi starte en ny trend, en bevægelse, måske en stress-fri kultur?

Solnedgang

LES vil være med til at skabe et anderledes Danmark, hvor børn og unge ikke skal lide under travlhed, jag og sparsomtid til kontakt – og hvor vi voksne ikke skal tynges af evig dårlig samvittighed over ikke at kunne være god til det hele. Et Danmark, hvor vi giver os lov til at slappe lidt mere af og nyde livet uden absolut at skulle være med i alle de spændende ting der sker. Lad os komme ud af “karrieren er mit liv”-fælden og opleve tid til at være medmennesker.

 

Vi vil samle inspiratorer og foregangsfolk. Via aktiviteter og projekter landet over vil vi være med til at kaste lys over, hvad livskvalitet er for en mangfoldig størrelse, og hvordan et mere bevidst liv - styret af positive menneskelige egenskaber og værdier - kan være med til at øge folkesundheden.

Når forskellige innovative samfunds- og faggrupper går sammen om at løse denne opgave, får vi deres forskellige tilgange til implementering af det gode liv, samtidig med, at der i befrugtningen af forskellighederne helt sikkert vil opstå helt nye mutationer.

 

I bestyrelsen håber vi på - med hjælp fra foreningens tænketank, Det Visionære Råd, og en masse medlemmer i lokale kraftcentre – at starte en sand trivsels-epedemi over hele landet.

 

Vær med til at bane vejen for endnu lysere tider. Bliv en del af foreningen.

–>

19. maj, 2010

Passiv

Filed under: Artikler — mikaelhoffmann @ 8:19

Ni år efter at jeg startede som selvstændig, brændte jeg ud. Det skete efter en periode med et ekstremt højt arbejdspres – for at opnå mine mål om økonomisk succes.

Da jeg var 45 år gik det ikke så godt økonomisk med min virksomhed. Sideløbende med min virksomhed som selvstændig havde jeg et fuldtids dagjob. Samtidig begyndte jeg at bruge ressourcer på en helt ny forretningsidé med passiv indkomst, som også tog en hel del tid. Det betød, at jeg i flere måneder arbejdede omkring 18 timer i døgnet, syv dage om ugen.
Først kostede det mig et parforhold, og efter et halvt år kunne jeg ikke klare de mange timers arbejde. Konsekvensen var, at jeg brændte ud. Det betød at jeg ikke var i stand til at tage en beslutning eller gøre noget som helst konstruktivt. Heldigvis havde jeg nået at opbygge en fuldtidsindtægt (den passive indtægt), så jeg sagde mit dagjob op og stoppede alle aktiviteter i mit firma. I det følgende halve år var jeg ikke i stand til noget som helst arbejdsmæssigt, og der skulle gå 1½ år før jeg igen var på fode, og så småt kom i gang igen. (more…)

26. januar, 2009

Livskvalitetscirkler

Filed under: Artikler — admin @ 11:02

Café Kram indbyder til informationsmøde om ”Livskvalitetscirkler” i selskab m. Jane Bækgaard, Cand. psych. og Ulla Træden, læge ph.d. MPH, Landsforeningen Livskvalitet mod Stress.

Tirsdag d. 3. februar kl. 17.00 – 19.00

Stress er for mange blevet en hverdagsfølelse – men skal man have stressen ned og livskvaliteten op, kan man have brug for at ændre fokus i sit liv.
Til arrangementet vil der blive mulighed for at høre om Landsforeningen Livskvalitet mod stress og om ”Livskvalitetscirkler”, der er et tilbud som starter tirsdag d. 17.2. kl. 17.00 – 18.30 og herefter hver anden tirsdag 7 gange i alt.

Gratis arrangement. Tilmelding er ikke nødvendig

Café Kram, Peter Bangs Vej 1, Indgang G. 2000 Frb.

–>

30. september, 2008

Livskvalitetsforeningen

Filed under: Artikler — admin @ 9:54

AntiStress - Livsglæde


 


 
 

Tirsdag d. 7. okt. starter kursusrækken

Det er et kursus, som vil prøve at nå hele horisonten rundt – når vi taler om stress og ændring af vilkårerne for stress.
Hvad er sund stress for mig? Hvornår bliver den destruktiv? Lær at nulstille sit eget stress-niveau. Ja, emnerne er mange – og alle tilbud vil nå rundt om den enkeltes behov.

På kurset vil man få redskaber til at arbejde mod stress – og via øvelser og diskussioner kvalificere den personlige og fælles indsats imod stress og for bedre livskvalitet.

Det er et kursus, der kan få stor betydning for dem der er - eller er på vej til - at blive stressramt.

Kursusforløbet, som kan se nedenfor i detaljer, lægger op til at ændre på den enkeltes hverdag – så vi får ændret den, fra at være præget af stress, til at opnå en voksende livsglæde - båret af livskvalitet.

Aktiviteterne foregår 2 stedder pr. tirsdage
Første gang tirsdag d. 7. okt.
Kl. 16:00 – 17:45 Vig Aktivitetscenter, Møllevej 7A, 4560 Vig
Kl. 19:30 – 21:15 Pakhuset, Vesterbro Torv 4, 4500 Nykøbing S

Læs mere på www.lof.dk/odsherred 

–>