Landsforeningen Livskvalitet eller stress


6. august, 2010

Paretos lov

Filed under: Blogroll, Artikler — mikaelhoffmann @ 11:53

Hvorfor er det de færreste, der får det meste?

Hvordan kan du bringe dig selv i elite-klassen?

80/20-reglen (også kaldet Paretos lov eller Pareto-princippet) er det udbredte fænomen, at 80 % af konsekvenserne inden for et område skyldes 20 % af årsagerne.

Reglen er opkaldt efter den italienske økonom Vilfredo Pareto (1848-1923), der i 1906 bemærkede, at 20 % af Italiens befolkning ejede 80 % af værdierne. Reglen kan bruges til at udtrykke en slags lovmæssig skævdeling, for eksempel at 20 % af husholdningerne har 80 % af indkomsten – og at 80 % af husholdningerne dermed har 20 % af indkomsten.

Ofte viser det sig, at den mindste del af alle årsager/indsats sædvanligvis fører til den største del af alle resultater/belønning.

Med andre ord vil det sige, at 80 procent af arbejdsresultaterne, stammer fra 20 procent af den tid, man arbejder.

(more…)

5. august, 2010

Stressede gravide får børn med sukkersyge

Filed under: Blogroll, Artikler, Casestories — mikaelhoffmann @ 11:09

Påvirker stress os fysisk?
Kan stress påvirke et ufødt barn?

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/05/073421.htm kan man i dag læse om videnskabelige undersøgelser, der påviser, at dette er tilfældet. At psyke og soma (kroppen) hænger sammen.

Det er min påstand at vi med vores psyke kan ændre vores krop (vores helbred) og at kroppen (et chok eller traume) kan ændre vores måde at tænke og tro på. At alting hænger sammen.

Det er min påstand, at vi med vores psyke kan ændre vores krop
(vores helbred), og at kroppen (et chok eller traume) kan ændre vores
måde at tænke og tro på. At alting hænger sammen. At der ikke er nogen
tilfældigheder.

Den gode nyhed er, at vi dermed også har indflydelse på, hvordan vi
har det - både sundhedsmæssigt og om vi er lykkelige og taknemmelige. At
vi selv kan designe vores eget liv.

Vi behøver ikke at have medlidenhed med mennesker, der har det dårligt. Vi kan have medfølelse med dem og drage omsorg for dem, men der er ingen grund til medlidenhed. Hvis vi hver især tager ansvar for vores liv, gerninger og valg, vil vi også få det, der er bedst for os. Måske er dette ikke, hvad vi i første omgang allerhelst vil have. Hvis fx en pædofil fik, hvad han ville have, ville det gå ud over andre. Han kunne i stedet med fordel vælge at arbejde psykoterapeutisk med sine overbevisninger, så hans forvrængninger, blokeringer og traumatiske oplevelser blev bearbejdet og opløst. Andre har ikke lige så store udfordringer som førnævnte, men selv om det “blot” er et nyt arbejde eller en kæreste man ønsker, er det muligt at opnå, hvis man bærer sig rigtigt ad. Det viser sig, at det altid handler om holdningsbearbejdning, der fører til større lykke og velvære. Og det er vi hver især selv herre over at gøre noget ved.Så gravide bør undgå den dårlige stress. Jeg mener, at alle helbredsmæssige udfordringer kommer sig af enten forgiftning, mangeltilstand eller en psykisk ubalance - eller en blanding af de tre. Dårlig stress er efter min mening både forgiftning og psykisk ubalance. Så det skal man helst ikke have for meget af.

4. august, 2010

Brug af tid

Filed under: Blogroll, Artikler — mikaelhoffmann @ 12:12

Da timen begyndte, tog professoren, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, og det var de enige om, at det var. Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog han en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”, hvorpå professoren tog en kop te han havde stående ved siden af sig og hældte indholdet ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var mellem sandkornene. De studerende lo.

“Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af. “Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som, selv hvis alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de øvrige ting, af en vis væsentlighed - såsom job, hus og bil. Sandet er alle småtingene”.

Professoren fortsatte: “Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er afgørende for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Der vil altid være tid til småtingene ind i mellem, men tag jer af golfboldene først. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand.”

En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte, hvad teen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad for, at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til at drikke en kop te sammen med en god ven.”