Hvordan kan vi skabe mere og bedre livskvalitet med hinanden – sammen?
Hvordan gør vi livet i Danmark festligere og mere farverigt. Mindre regelmæssigt og mere uforudsigeligt på den gode måde?
Hvordan skaber vi samtidig bedre betingelser for vigtige menneskelige værdier og åndelig vækst?
Hvad skal vi sætte en stopper for. Hvad skal vi opdyrke?

Hvor skal vi hen?

 Her er et lille udpluk af idéer til videre inspiration:

• Man kan med fordel give tid til at tænke over: Hvordan mærker vi livskvalitet, hvordan lever vi den,  hvordan skaber vi den og hvordan giver vi livskvalitet videre?
• Livskvalitet handler for nogle om at have rum og frihed. Finde kræfterne
• Følelsen af livskvalitet kan også styrkes ved at leve autentisk. Finde sit kald og turde stå ved det, udvikle, udfolde og bruge det.
• Overrask! Giv mere end andre egentlig kan tilkomme. Inklusive dig selv.
• Vær generøs
• Du har mere overskud end du tror – del ud af det!
• Vær god til at opmuntre hinanden
• Fokuser på mulighederne – uden at overse problemerne
• Livskvalitet udveksles også mellem mennesker i den gensidige interaktion via sproget og de værdier vi lever.

Der er selvfølgelig mange flere. Skriv på bloggen om dine egne erfaringer? Hvad har du oplevet som skaber livskvalitet. I familier. På skoler. Arbejdspladser, m.v.

Find din livskvalitet.
Skab den
Lev den! Del den!
På ny, på ny, på ny.

                                                                                 hj

–>

af Henrik Juul

Det er blevet normalt at være omgivet af stress i hele sit synsfelt. Egen stress og mediernes alarmerende beretninger om lidelse og død. Langt de fleste danskere er fantastisk rige, velbjergede og trygge. Alligevel har mange svært ved at slippe en forældet mental indkodning om, at det er nødvendigt at arbejde de fleste af døgnets timer for at overleve.

Livslængsel

Alt for mange menneskers liv i DK er forjaget og med for få ægte positive højdepunkter. Under en flot overflade kan livet føles gråvejrsagtigt, fladt og intetsigende. Ind imellem kan det være svært at få øje på solen og vi bliver måske så vant til præstations-stress-gråvejrslivet, at vi rent glemmer, at den stadig hænger deroppe. Solen. Den disharmoniske følelse i kroppen er blevet alt for hjemmevant.
Mange ved det godt, og ville gerne udnytte deres medfødte potentialer bedre.

Hvorfor mon det er så svært at erstatte dårlige, sundhedsskadelige eller blot uhensigtsmæssige vaner med bedre? Hvorfor er det ikke OK at indrømme, at jeg er fyldt op, færdig, mast, kvast, kan, VIL ikke mere? Hvorfor må eller tør vi ikke i det offentlige rum (f.eks. på arbejdet) sidde og lukke øjnene – eller lægge os, hvis vi er trætte, ønsker at samle kræfter, hvile os, meditere, være off-line et par minutter? Eller strække os, lave gymnastik, danse. Hvis vi trænger til at skabe mere plads til livet inden i?
Der er rigtig meget vi kunne ha’ brug for at gøre, som vi afholder os fra. Vi lader os styre af vaner, normer og traditioner.

Det er på høje tid at vågne op af vores kollektive ”arbejdet er livet” hypnose. Hvis vi ikke kommer ud af vildfarelsen og vækker os selv, er det sandsynligt, at livets selvhelbredende kræfter vil forsøge at trække os ud af den – i et større perspektiv – uintelligente samfunds- og sundhedsskadelige måde at leve på. Hvis man overhovedet kan kalde det at leve.

Formen på en sådan opvågning kan være særdeles ublid. Hammeren kan falde som en afskedigelse, skilsmisse, angstanfald, en hjerneblødning, depression. You name it.

Let the sunshine in

Når arbejde, forpligtelser og ansvar bliver til en stresset tilværelse, sker der typisk det, at livskvaliteten daler. Og jo lavere kvote af det, der giver livet kvalitet, desto mere stress. Herved etableres de såkaldte onde cirkler.
Heldigvis kan processen vendes om: jo mere man prioriterer livskvalitet, desto bedre vaccinerer man sig mod stress. Hvordan kan vi da opgradere vores livskvalitet, så den bliver et effektivt værn mod stress? Vejene her til er mange. Nogle er kendte, andre ukendte. Mulighederne venter på at blive fundet.

Vore evner til fantasi, kreativitet, nytænkning og utraditionelle handlinger samt mod til at gøre op med gamle tanke og handlemønstre er nogle af de muligheder, vi kan trække på. Det er lige præcis disse evner, der sættes på skrump, når vi befinder os i den stressede funktionsmåde. Så de ligger blot og venter på at komme i spil på ny.

Kursen er sat mod mere og bedre livskvalitet

I vore menneskelige fællesskaber og netværk kan vi være med til at vække hinanden til selv at finde ud af, hvad livskvalitet er. Ofte handler det om at komme ud af de dårlige vaner og ind i en klarhed over, hvad der er ens sande værdier i livet.
Anti-stress-kurser, ferier, workshops og kurophold kan opløfte livet for mange, men alene ved at give tid til fordybede samtaler og mere sjov med sine medmennesker, kan vi komme meget langt.
Allervigtigst lige nu er at debat og dialog kommer til at handle om, hvordan vi får det tilbage, som stressen har trængt ud:

• Ro, refleksion og stunder til fordybelse,
• mulighed for at følge tanker til dørs.
• Opmærksomhed, nærvær og kontakt med sine medmennesker.
• Trygge fællesskaber, hjertelighed, livsglæde.
• Tid til en uproduktiv sludder.
• Kreativitet, afslapning og naturlig energiopbygning.
• Glæde og stolthed ved sit arbejde og nydelse af sin væren.
• At leve i overensstemmelse med sine værdier.

Alt sammen vigtige ingredienser i livskvalitet-opskriften.

–>

af Henrik Juul 

Når begrebet og fænomenet livskvalitet skal forstås, er det jo helt oplagt at komme med en definition. Imidlertid mener jeg ikke livskvalitet kan afgrænses skarpt eller sættes på en formel. Opfattelsen af, at dette eller hint er livskvalitet, bygger på en subjektiv oplevelse, der kan være vidt forskellig fra menneske til menneske.

Nogle mennesker ved præcist, hvad livskvalitet er for dem og leder bevidst efter disse kvaliteter for at de kan give indhold i deres liv. Andre er mere diffust søgende. Mon ikke livskvalitet er noget man både kan have, møde og/eller få i tilværelsen? Noget værdifuldt som forbindes med indhold og mening. 

At nyde gode årgangsvine, avancerede biler og rejser til syden er indbegrebet af livskvalitet for mange. Hvilket er helt OK. For andre kan det være at opleve en massiv stilhed siddende på en bjergafsats og kigge uendelig langt med en skøn, levende træthed i kroppen efter en krævende klatretur. Eller at sidde og hygge sig tæt med kære venner eller familie i en lille campingvogn, båd, sommerhus eller telt. At have børn og være tæt på dem i deres opvækst.  At vælge børn fra og f.eks. hellige sig arbejde, kunst eller åndelige forhold.

Livskvalitet handler bl.a. om evnen til at værdsætte livet og nyde at være til. Det er ikke et spørgsmål om at ha’ råd. Selv livet langs en flodbred i det fattigste Sydindien kan emme af livskvalitet.

Kan man shoppe sig til livskvalitet? Den mere flygtige af slagsen, måske. Nogle mennesker føler at penge er et vigtigt middel til at skaffe sig livskvalitet. Men det er i alt fald ikke nok i sig selv. Livskvalitet er sjældent noget man kan købe, overrække eller give til folk. Ej heller kan det hentes som hyldevare på en kur eller et kursus.

Livskvalitet er noget, der skal opdages, sanses, og kan findes, hvor man mindst venter det.  Vore sanser skal være indstillet så de kan opfange og opfatte disse kvaliteter. Hvilket nærmest er uladsiggørligt, når hovedet er fuldt af planer eller opslugt af at organisere projekter. Vi skal også vide, hvad vi leder efter. Kunne genkende fænomenet.

Hvorfor vente på Paradis, når vi kan starte med at skabe det her?

Hvad er livskvalitet i dagligdagen… ?  Jeg forestiller mig uendelig mange skattekister.  Nogle står lige foran os, andre er nedgravede og skal måske findes ved hjælp af skattekort.

Vi er nødt til at gøre noget aktivt for at finde dem, endevende dem og undersøge, hvad der skjuler sig her. Og det kan meget vel blive en spændende sport at gå på opdagelse i, hvilke ukendte muligheder, ressourcer og potentialer for livsudfoldelse, der ligger og venter på at blive fundet.

–>

Landsforeningen Livskvalitet mod Stress opfordrer herved alle politiske partier til at redegøre for jeres anti-stress politik. Anledningen er den generelt vigende livskvalitet hos danskerne.
Vi lever i en tid, hvor mennesker lever liv med en historisk set ny og ukendt kompleksitet og hvor vores nervesystemer konstant udsættes for ekstreme stimuli bombardementer.  Alt for mange mennesker i dette land arbejder for meget eller forkert og bliver syge af at være på arbejde. Befolkningens trivsel og livskvalitet skal øges for at den skadelige stress kan mindskes.

Det er nødvendigt med en klar og effektiv indsats mod det rekordhøje sygefravær samt  det problematiske psykiske arbejdsmiljø.
Fra de mennesker vi arbejder med ved vi, at det mere end nogensinde er vigtigt at etablere sunde balancer mht. arbejde-familie-fritid.  Der må og skal afsættes ressourcer og midler til konkrete og gerne utraditionelle metoder, der kan øge danskernes psykiske og fysiske sundhed.

En gladere og sundere befolkning vil også besidde mere  lyst og kapacitet til at yde en balanceret indsats på arbejdsmarkedet.

På bestyrelsens vegne

Henrik Juul

–>

I forhold til sidste år ved samme tid er medierne ikke længere stærkt fokuseret på stress. Dette betyder desværre ikke, at livskvalitet og flow har indtaget stressens plads. Flere og flere mennesker er begyndt at reagere nærmest allergisk på arbejdsforhold, som ganske vist udfordrer deres færdigheder, men samtidig opsluger deres frie og personlige tid. De har en trang til at have lov til at opfatte livet som værende andet og mere end arbejde. Altså ikke fortsat sige ja til mere arbejde, men ja til bedre livsindhold. 

Sammenlignet med for bare 50 år siden og med andre dele af verden, så er vi  stenrige har råd til at lade arbejdet fylde mindre. Men det kan være svært at prioritere anderledes. Mange gør det først, når der sker noget alvorligt.

Det voldsomme sygefravær på landets arbejdspladser tyder på, at vi hverken menneskeligt eller økonomisk har råd til at lade være med at opdyrke mere trivsel og livskvalitet.

I LMS opererer vi med antagelsen om, at det, der får opmærksomhed vokser.

Vi ønsker øget fokus på, og dialog om, hvad der giver individuel og fælles livskvalitet.

Vi ønsker at værne om livsvigtige værdier og sundhedsmæssige balancer, som i et hektisk samfund let kan glide os af hænde.

Vi vil igangsætte processer, der bidrager til, at vi lever liv med glæde og mening.

Kort sagt ønsker vi at livskvaliteten igen bliver prioriteret og tilføres grokraft. Og at vore medlemmer kan være gødning herfor.

Lad os gå på fælles opdagelse og dele med hinanden, hvilke liv vi ønsker at leve.

hj

–>

På den ene side

Aldrig før har mennesker i vesten haft så mange muligheder i livet. Via internet og medier involveres vi i andre menneskers liv hvor som helst på kloden, og vi kan hurtigt, billigt og nemt rejse over hele jorden. Allerede fra børnehavealderen tilbydes vi alt inden for underholdning, indlæring, karriereplan og talentudvikling. Livet er så rigt og spændende. Der er rigtig meget fedt at tage af, og vi vil ha’ det hele. Og i bedste kvalitet. Ligesom alle de andre vi sammenligner os med, vil vi høre til blandt de bedste og mest succesrige

På den anden side

En gang resulterede menneskers arbejdsliv i sygdom, nedslidning, død og ulykke på grund af for hårdt og ensidigt fysisk arbejde. Der blev kørt hårdt på. Måske fordi man ikke vidste nok om de sunde grænser for menneskers ydeevne, eller måske blev kendskabet hertil ignoreret, fordi man enten ikke så andre muligheder, eller at disse ikke var økonomisk rentable.
Mens vi i dag har helt anderledes styr på at beskytte os mod overbelastninger af manuelt arbejde, modtager vi hver eneste dag nye vidnesbyrd om, at man i nutidens psyko-socialt komplekse arbejdsliv ikke er i stand til at beskytte sig mod de skadelige effekter heraf. Alt for mange mennesker bliver syge, invalideret eller mister livet, fordi vi ikke i tilstrækkelig grad kender (og/eller anerkender) konsekvenserne af en historisk set ny situation, hvori vores mentale og følelsesmæssige funktioner - på arbejdet og i fritiden - belastes massivt fra enhver tænkelig vinkel.
Aldrig tidligere i menneskehedens historie har vores mentale-psyko-fysiologiske systemer skullet opfatte, rumme og kapere så megen kompleks information, favne så bredt, fungere så ensidigt og samtidig være top-aktive i lang tid uden hvile og restitutionspauser. Selv om natten har mange mennesker svært ved at koble af fra deres engagementer og går derved glip af den tiltrængte opladning.

Den kedelige historie
Pres bliver til stress, når ydre aktiviteter og tempo har taget kontrollen med tankeprocesserne og herved forårsager indre kropslige forstyrrelser. Krop og psyke skrider ud af balance og kan ikke finde tilbage igen, fordi de stressende omstændigheder ikke hører op. Eller fordi vi ikke kan finde ud af at trække os fysisk om mentalt fra dem. Nogle bliver nemlig dybt afhængige af at leve op til deres egne forventninger, præstere og tage ansvar, samtidig med at de presses af pressede ledere, tidsånden og kulturen.

Det svært snydagtige ved stress er, at den forstyrrede modus overgår til at blive vores almindelige tilstand, uden at vi rigtig lægger mærke til det. Og uden at vi ved, hvor meget vi kan tåle.
Kan man dø af en overdosis stress? Ja, det er der jo nogen der gør. En alt, alt, alt for stor del af ”for tidlige dødsfald” skyldes stress. Nogle ”dør” også på andre måder, f.eks. ved at stressen æder så stor en del af deres livsenergidepoter, at depression og udslukthed bliver den grå hverdag.

Den gode nyhed
Ovenstående er den uhyggelige del af historien. Men det store omfang af voldsomme stresstilfælde tror jeg er fænomener, der hører en overgangsperiode til. Den herligt opløftende er jo, at vi kan lære at stoppe denne udvikling, både som individ, arbejdskollektiv og som samfund. Også uden at vi behøver at vende tilbage til bondesamfundet.

Faktisk kan vi endnu mere end de fleste tror. Hjernens muligheder og udviklingspotentialer er enorme. MEN! Eftersom hjernens aktiviteter er tæt interaktivt forbundet med kroppens basale balancer, er det nødvendigt at lære at forstå, hvordan disse beskyttes. Hvis der er kronisk high-speed i hjernen, samtidig med at denne sender organerne en vild mangfoldighed af handlebeskeder, skabes der forhøjet biologisk beredskab (bl.a. forhøjet blodtryk) og over-load af modsatrettede hormonelle-bio-elektriske impulser til kroppens organer. Effekten heraf er kaoslignende indre tilstande – som breder sig ud i vores adfærd i dagliglivet.

Dette misbrug er vi nødt til at opdage og stoppe.

Alternativerne
Punkt 1: Hvis vi skal gøre stress-sygdomme til historisk fortid, må vi lære at mærke og respektere vores psykiske og fysiske grænser. Hvad presser mig på den usunde måde, hvad stresser mig, hvad dræner mig for energi?

Punkt 2 er, at vende fokus mod det, der forsvandt, da stressen gjorde sit indtog. Hvad var det for noget værdifuldt og uundværligt, der røg ud med badevandet, da vi prioriterede arbejde over leg, handling over væren, materielle værdier over åndelige… osv.? Dette punkt handler meget om at genfinde de kvaliteter i livet, som nærer og opbygger en god indre og ydre social-biologisk-psykologisk økonomi.

Punkt 3 er at genfinde fællesskabets muligheder for aflastning, sam-vær, sam-arbejde, sam-hørighed, sam-taler osv. I stedet for at okse alene derudad i karrierebanens kolde sols solorace, kan det være en stor lettelse at bruge og støtte hinanden.

Gennem de seneste år har vi opsamlet megen ny viden om, hvordan mennesker reagerer på psykisk belastende forhold i dagligdagen, samtidig med at vi til stadighed får mere indsigt i, hvordan vi kan leve et aktivt og engageret liv på sundere vis.
Derfor tør jeg betegne denne periode som endnu en af menneskehedens overgangstider. I år 2028 vil man sandsynligvis tænke om de 2 kvarte århundreder på hver side af årtusindeskiftet, som gammeldags, brutale, som en grum og mørk tid, hvad angår det human-teknologiske samspil.

www.henrik-juul.dk
 

–>