Af Henrik Juul
I efteråret 2006 havde jeg en periode, hvori jeg afholdt en del stressforedrag. Min intention var at bruge mest tid på at lave øvelser og tale om, hvad vi kan gøre for at slippe af med de forhold der forvolder skadelig stress. På grund af deltagernes spørgelyst blev hovedvægten dog ofte lagt på beskrivelser af symptomer og årsager.
Men jeg fandt det egentlig ikke sundt at bruge så megen energi på at male fanden på tavlen.Det nyttigste og mest spændende i foredragene var nemlig dialogen om, hvordan vi får det tilbage, som stressen har trængt ud.
Det slog mig på dette tidspunkt, at vi her i landet manglede en slags Stressens Bekæmpelse forening. Mærkværdigt, når vi rent faktisk er omgivet af stress hele horisonten rundt og alle taler om at stress er blevet tidens folkesygdom. OK, så må vi jo lave en ny landsforening! I så fald skulle navnet indeholde det, som vi går efter, og som er blevet trængt ud af stress: livskvalitet.
Med udgangspunkt i stresspatienter, der er i færd med at generobre den livskvalitet som stressen frarøvede dem, samt professionelle behandlere, videnskabsfolk og kunstnere (som formidler LK ) – kunne man igangsætte en ny trend, en bevægelse, måske endda en ny stress-fri kultur. Bruge nye måder at komme ud med budskabet. Ikke tilstrækkeligt at udgive en bog. Ved at sætte så forskellige faggrupper sammen, får vi deres forskellige tilgange til innovation og levende implementering samtidig med, at der i befrugtningen af forskellighederne helt sikkert må opstå ganske nye mutationer.
Landsforeningen Livskvalitet Mod Stress blev i løbet af november-december 2006 etableret i samarbejde med psykologkolleger efter at jeg havde oversat mine tanker til foreningsfomål og vedtægter.
Hvad skal vi så med endnu en ny forening? Ja, hvad skal man med flere børn? Vi er jo så mange mennesker i forvejen. Men vi har brug for det nye og unikke, der dukker op. Landsforeningen Livskvalitet mod Stress blev født ud af nogle påtrængende behov. Jeg er sikker på, at den vil vokse sig stor, stærk, sjov og livskraftig. Vi oplever megen glæde og interesse for sagen, og der er brug for en samlet indsats for at fremelske en nation af glade mennesker i et velfungerende samfund der let bliver ofre for byrder og bekymringer.
Jeg ved, at der i forhold til at afhjælpe og modvirke stress er mange gode tiltag fra forskellige sider. Ingen tvivl om at mange gør meget. Spørgsmålet er, om vi gør tilstrækkeligt og om vi kigger de rigtige sted hen? Det er fint med mega-megen oplysning om stresssymptomer og deres årsager, og hvad man kan gøre for at håndtere sin stress. Alligevel synes jeg at såvel fokus som selve forklaringer ofte bliver for ensidigt medicinske, tekniske og til tider for psykologiske.